Vælg en side
Triple cooked fries

Sprøde fritter kan næsten passe til det hele – lige fra Poutine, til Moules frites, til en solid Bøf Bearnaise eller hvad end dit hjerte ønsker.

Her får du dem med en krydret, knasende skal og et delikat blødt indre.

Hvis I endnu ikke har prøvet at lave dem selv, så vil vi varmt anbefale jer det!

 

Sådan gør du

  1. Vask kartoflerne godt, og skær dem derefter ud i pommes fritter.
  2. Læg dem i koldt vand i ca. 1 ½ time. De kan også sagtens stå længere tid.
  3. Kom olien i en stor gryde, og varm den op til ca. 140-150 grader.
  4. Tag fritterne op af vandet, og dup dem tørre med et viskestykke.
  5. Kom dem nu i gryden med olie, dog ikke så du overfylder gryden.
  6. Kog dem i ca. 5 minutter, og tag dem så op igen, og læg dem på et rent viskestykke.
  7. Lad dem køle lidt af (mindst 30 min.), og så giver du dem en tur mere  i olien i ca. 5 minutter, og ligeledes igen skal de op og hvile.
  8. Lige inden de skal serveres, varmes olien op til ca. 190 grader, og fritterne får en sidste tur, til de er helt sprøde og gyldne.
  9. Tag fritterne op, og drys dem med salt, friskkværnet peber samt finthakket estragon.

4 personer

Ingredienser

Til 4 serveringer

4 Bagekartofler

2 L Rapsolie (Ikke koldpresset)

Havsalt og friskkværnet peber

Frist estragon

Se også
Ring mig op
close slider

Lad os komme til dig…


Events og fester, firmarelaterede arrangementer, butikker eller restauranter? 
Udfyld nedenstående og skriv gerne en besked om, hvilket emne du ønsker at høre mere om – så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Tak for din interesse!

NYHEDSBREV


Er du privat eller virksomhed?

Tilmeld mig jeres nyhedsbrev, tak!