fbpx
Vælg en side
Svampesuppe

Der er ikke noget, der er mere hyggeligt end at gå en tur i skoven og finde svampe. Derfor er det heldigt for os i Danmark, at der er spisesvampe (såsom rørsvampe, champignoner og kantareller) hele året rundt – især fra august til oktober. Husk, at der også er mange giftige svampe. Spis derfor aldrig svampe, du ikke kender, og er du det mindste i tvivl, lader du svampen stå.

Her får du vores bud på en delikat og cremet svampesuppe, som både kan varme på en kold vinteraften samt give en blæsende og overskyet sommeraften et godt strejf af hygge.

Sådan gør du

  1. Rens svampene (kantarellerne skal helst barebørstes, f.eks. med en fugtig bagepensel).
  2. Skær svampene i mindre stykker.
  3. Hak løg og hvidløg fint.
  4. Halver tomaterne, og tag kernerne ud. Skær resten i små terninger.
  5. Svits først løg og hvidløg i olie i gryden, og kom så svampe og timian i.
  6. Steg dem til de begynder at væske.
  7. Kom tomater og kryddderier i , og rør rundt i et par minutter.
  8. Hæld cognac over, og kog i 1-2 minutter.
  9. Hæld æbleeddike og kog det lidt ind.
  10. Tilsæt bouillon samt piskefløde og lad suppen simre ved svag varme i ca. ½ time.
  11. Smag til med salt og peber.
  12. Hvis du vil have en tykkere og mere cremet suppe, så blend det hele med en stavblender, når det er kogt igennem.

Ingredienser

Til 4 personer

400 g blandede svampe

2 skalotteløg

2 fed hvidløg

2 tomater

2-3 spsk. rapsolie

2 kviste timian

1 tsk. mild paprika

1 tsk. gurkemeje

1,5 dl æbleeddike

3 dl lys hønsebouillon

Evt. 0,5 dl cognac eller helt tør sherry

2 dl piskefløde

Salt og kværnet peber

NYHEDSBREV


Er du privat eller virksomhed?


Tilmeld mig jeres nyhedsbrev, tak!