Vælg en side

MIBnaturlig

Aarhusiansk bageri lancerer vegansk gluten- og laktosefri brødlinje

Bageriet MIB lancerer en ny linje af naturligt bagværk: MIBnaturlig – et NATURLIGT valg.

Et sortiment af brød hvor alle kan spise med, uanset sygdomme, intolerance og kost overbevisninger. Brødet er udelukkende baseret på naturlige og rene råvarer, og det økologiske bagværk er fri for både gluten, laktose, tilsat sukker og tilsætningsstoffer – og så er det vegansk.

Med det stigende fokus på krop og sind ønsker MIBs grundlægger, Martin Ib, at bidrage til en sundere madkultur, som skaber velvære hos den enkelte. Det ved at tilbyde et alternativ til traditionelt bagværk uden sundhedsskadelige tilsætningsstoffer, til glæde for alle. Både dem som ønsker en sundere start på året, de intolerante, dem som har taget et valg om et madliv uden animalske produkter og alle andre som elsker smagen af frisk brød direkte fra bageren. 

”Brødet har meget smag, karakter, tekstur og en sprød krumme præcis som traditionelt bagværk. Forskellen er ingredienserne. Vi er stolte af, at kunne imødekomme efterspørgslen på rene og naturlige produkter, i en tid hvor mad gerne skal være nemt, lokalt, rent og sundt.”

 

REN madglæde

Brødet har været længe undervejs, og der er bagt mange portioner dej hos MIBbagværk i Skødstrup, før man efter 6 måneder endelig fandt de rette opskrifter, som både er kernerige, uden sukker, fedtfattige og naturligt rige på protein og fiber.

”Det har været en kompleks opgave med mange udfordringer undervejs. Vi er derfor glade for, at kunne lancere en linje, som både smager og ligner det brød vi kender, men som er et sundere valg for kroppen, hvor vi undgår det tilsatte sukker og de svært fordøjelige elementer. Mange produkter, især de veganske, markedsføres som sunde, rene og naturlige, men læser man næringsdeklarationen indeholder det en del tilsætningsstoffer. Man tror, at man træffer det sunde valg, som så viser sig at være noget helt andet.”

I første omgang lanceres to typer af brød. Varianterne har navnene lyse stykker og mørke kernestykker, og er bagt på 100% surdej uden kemisk fremstillet gær.

De kan spises både kolde og varme til enhver lejlighed. Nu kan alle spise brød – også i januar.

 

Bagværket kan købes fra den 6. januar 2020 hos MIBbageri i MENY butikkerne på Langenæs og i Risskov Brynet, i Aarhus Airport og ved MIBmadmarked på Aarhus Ø.

Har du besøgt vores restauranter?

Ring mig op
close slider

Lad os komme til dig…


Events og fester, firmarelaterede arrangementer, butikker eller restauranter? 
Udfyld nedenstående og skriv gerne en besked om, hvilket emne du ønsker at høre mere om – så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Tak for din interesse!

NYHEDSBREV


Er du privat eller virksomhed?

Tilmeld mig jeres nyhedsbrev, tak!