fbpx
Vælg en side
Braiserede svinekæber

Sådan gør du

 
  1. Start med at tage den store sene af svinekæberne.

  2. Brun kæberne i rapsolie i en stegegryde (stor støbejernsgryde), til de har god farve på alle sider.

  3. Ordn gulerod, løg, hvidløg og rosenkål og skær alt i grove stykker, smid dem ned i gryden, brun dem, og tilsæt til sidst timiankviste, øl, æblemost og eddike, salt og peber.

  4. Lad væsken koge ind til det halve, tilsæt så bouillon, og kog forsigtigt op. Skum af for urenheder, når det koger, læg låg på.

  5. Sæt herefter kæberne i ovnen ved 150º, og braiser dem i 1½ – 2 timer.

  6. Når kæberne er færdige, så tag gryden ud af ovnen, og sigt bouillonen over i en anden gryde – kasser grøntsagerne, de har gjort deres, og kom kæberne i stegegryden.

  7. Kog bouillonen ind til det halve, så den får en flot klistret konsistens og blank overflade, og smag den til med det sidste smør, salt og æbleeddike.

  8. Når bouillonen er tilsmagt, så kom kæberne i, og varm dem igennem.

  9. Server kæberne med urtekogte kartofler og salat eller med friskbagt surdejsbrød og salat.

  10. Drys kæberne med friskplukkede krydderurter

     

    Obs. Braiserede kæber er gode at gemme i fryseren. Så kan de altid tages op og bruges som kødet i en lille tapas/starter eller som den egentlige hovedret.

Ingredienser

Til 8 serveringer

1 kg svinekæber

2 spsk. rapsolie

1 gulerod

1 løg

1 fed hvidløg

5 kviste timian

2 dl mørk øl (ale eller porter)

4 dl æblemost

1 dl æbleeddike

havsalt og friskkværnet peber

5 dl hønse- eller kalvebouillon

800 g kartofler

300 g rosenkål

50 g smør

2 spsk. æbleeddike

1 bundt bredbladet persille eller kørvel

20 g smuttede mandler

¼ saltet citron

NYHEDSBREV


Er du privat eller virksomhed?


Tilmeld mig jeres nyhedsbrev, tak!