Karamelliseret æblekage

Opskrift


til 4 personer

Den gode gamle æblekage er en nem og lækker dessert, som kan bruges til enhver lejlighed.

Ingredienser

4 æbler

100 g sukker

25 g smør

1 vaniljestang

100 g daggammelt hvedebrød

25 g honning

Lidt koldpresset rapsolie

2 dl fløde

Proces


Sådan gør du

Trin for trin

  1. Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær æblestykkerne i tern.
  2. Smelt smør og sukker i en gryde, til du har en lys karamel. Skrab vaniljekornene ud og kom dem i karamellen. Kom æblerne i og lad det simre til æblerne er møre og glaserede. Køl derefter kompotten af.
  3. Det daggamle brød skæres i ½ cm tykke skiver og lægges på bagepapir. Stænk brødene med rapsolie. Varm honningen op og pensle brødene med honning. Bag brødene i forvarmet ovn ved 200 grader i 8-10 min. Køl brødene af og knus dem derefter groft mellem fingrene.
  4. Pisk fløden til let skum.
  5. Find et fint glas eller passende portionsskål og anret æbler, brød og fløde lagvis i 2 lag hver.


Velbekomme

Gastronomiske oplevelser