Spiseriet8000 – en del af MIB


HISTORIEN BAG SPISERIET8000 – frokostordningen fra martin ib

En god fortælling


Historien bag SPISERIET8000: En tilfældig start

Vidste du, at SPISERIET8000 blev til ved det rene tilfælde..?
Martin Ib, kok, CEO og grundlægger af MIB-koncernen, startede i sin tid i et mindre køkken på Balticagade i Aarhus C, hvor der var fokus på catering til private fester og arrangementer. Da flere og flere virksomheder flyttede ind på Aarhus’ havnearealer, begyndte de at efterspørge frokostordninger fra Martin Ib. I begyndelsen sagde Martin nej – hans baggrund lå jo i gourmetmad, men efterspørgslen voksede, og han besluttede at tage udfordringen op. Sammen med Mads Eriksen fra Dypång Management blev SPISERIET8000 deraf etableret.

Vækst og nye udfordringer

Interessen for SPISERIET8000’s frokostordning voksede hurtigt, så efter blot 1 års drift blev det lille køkken for småt. Mads og Martin måtte derfor lede efter nye lokaler, og fandt et køkken under Vejlby Risskov Hallen i Risskov. Her fortsatte Martin rejsen alene, mens Mads Eriksen gik videre til andre projekter. I 3 år drev Martin frokostvirksomheden herfra, indtil pladsen igen blev for trang.

Flytning til Skødstrup: Et vendepunkt

Den næste store milepæl for SPISERIET8000 kom, da man fik mulighed for at rykke ind i den gamle levnedsmiddelskole i Skødstrup. Her kunne Martin Ib udvide og forbedre sin logistik – og dermed også forbedre servicen til sine kunder i Aarhus-området. Udviklingen gav mulighed for at levere til flere kunder og skabe en endnu bedre frokostoplevelse for virksomhederne.

Fokus på bæredygtighed og lokale råvarer

Bæredygtighed har altid været en central værdi for SPISERIET8000.
Her har man fra starten haft fokus på at bruge sæsonprægede og lokale råvarer, hvilket både støtter det lokale landbrug og reducerer miljøpåvirkningen. Samtidig anvendes der klimavenlig strøm fra NRGi og der er udviklet et fleksibelt online system, der hjælper virksomheder med at tilpasse deres frokostordninger, så der ikke laves mere mad end nødvendigt – alt sammen for at minimere madspild. En udvikling, man er stolt af at være nået til.

Mad med omtanke for medarbejdere

Hos SPISERIET8000 er frokosten meget mere end blot et måltid – det er en central del af arbejdsdagen. Der ligges vægt på at skabe en frokostordning, der samler medarbejdere på tværs af afdelinger og skaber et socialt samlingspunkt. Frokosten er et dagligt frirum, hvor kolleger kan dele oplevelser, og det styrker ikke bare trivsel, men også samarbejde på arbejdspladsen.

SPISERIET8000 tager også hensyn til individuelle behov og tilbyder nemt tilpassede løsninger til virksomheder med specielle kostkrav som glutenfri, vegetariske, veganske osv. Vores brugervenlige onlinesystem gør det let for virksomheder at skræddersy ordningen og sikre, at alle medarbejdere får en varieret og nærende frokost.

Frokostordningen, der tilpasser sig jeres virksomhed

En af de store styrker ved SPISERIET8000 er fleksibiliteten. Der leveres både store frokostbuffeter til større virksomheder og portionsanrettede frokoster til mindre virksomheder, hvor hver medarbejder får sin egen, personlige frokostpakke. Denne fleksibilitet betyder, at både store og små virksomheder kan nyde godt af en frokostordning, der er tilpasset deres behov, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Fra lille køkken til stor succes

SPISERIET8000’s rejse fra et mindre køkken til en anerkendt frokostleverandør for mere end 130 virksomheder i Aarhus, viser, at det ikke kun handler om mad – men om omtanke, kvalitet og en vilje til at tilpasse sig. Med fokus på bæredygtighed, lokal ansvarlighed og kulinarisk kreativitet er SPISERIET8000 blevet et foretrukket valg for virksomheder, der ønsker en frokostordning, der smager godt og gør godt for både medarbejdere og miljøet.

Fremtiden for SPISERIET8000 ser lys ud

Der er altid potentiale for udvikling, og man skal være klar til forandringer. At arbejde med noget så mangfoldigt som frokostordninger er altid spændende. Frokosten er noget af det, der for nogle er arbejdsdagens højdepunkt, og noget, de fleste har en holdning til.

SPISERIET8000 er meget mere end “bare” frokostordninger – det er en servicevirksomhed, som hjælper virksomheder med at gøre det nemmere at få stillet deres gastronomiske behov i hverdagen. Hos SPISERIET8000 har man altid fokuseret på en personlig tilgang og en personlig service. Det er vigtigt for Martin Ib og teamet, at man kender sine kunder, og at ikke “bare” at være en leverandør, men at nøgleordet bliver “samarbejdspartnere”.

Gastronomiske oplevelser